NÆRVÆRS|LAB

Natur på recept - før stressen rammer

Særligt tilrettelagte forløb og workshops med fokus på mental restitution via naturbaserede sanseøvelser. Til virksomheder der ønsker at passe på deres medarbejdere.

NATUREN SOM PAUSEKNAP

Naturens virkning på menneskets sind er veldokumenteret: den dæmper stress, øger fokus og styrker vores mentale helbred.

I Grøft Studio omsætter vi den viden til konkrete, oplevelsesbaserede forløb, hvor naturen bliver et aktivt redskab i hverdagen.


Vi tilbyder:

  • RestITution-forløb – stressforebyggende forløb for medarbejdere, hvor vi over en periode på 4–8 uger besøger din virksomhed 1–2 gange om ugen. Medarbejderne lærer, hvordan microdoser af natur kan give mental restitution i løbet af arbejdsdagen. Efter forløbet har I redskaberne til selv at videreføre de nye vaner.
  • GrønGenstart – forløb særligt målrettet personer på vej tilbage til arbejdsmarkedet efter en sygemelding. Genoplader de mentale batterier og giver konkrete, langtidsholdbare redskaber til at passe på sig selv.
  • Halv- og heldags retreats i naturen – skræddersyet til teams eller afdelinger, der ønsker en dybere genopladning.
  • Workshops og oplæg om naturens rolle i stressforebyggelse og udvikling af grønne arbejdsmiljøer.

Sådan arbejder vi

Fra pause til praksis

Vi begynder altid med en indledende samtale, hvor vi sammen afklarer behov, ønsker og udfordringer.

Er fokus på stressforebyggelse, genopladning, eller et fælles pusterum for medarbejderne?

Ud fra det tilrettelægges en workshop eller et forløb, der passer til jeres hverdag – og til de mennesker, der skal deltage.

Naturens virkemidler

Vi arbejder ud fra naturbaseret rehabilitering og forskningen i Attention Restoration Theory (ART)

Det betyder, at vi bevidst anvender naturens bløde stimuli – farver, former, rytmer og lyde – til at berolige nervesystemet og genoprette koncentrationsevnen. Det kan ske gennem stille gåture, sanselige øvelser, refleksion i grønne omgivelser eller guidede sessioner, hvor vi udforsker naturens symbolik og spejling i menneskelivet.

Forløbets struktur

Et typisk forløb strækker sig over 4–8 uger, hvor vi mødes én gang om ugen – enten i naturen nær jer eller på jeres arbejdsplads.

Forløbene kan være individuelle eller fælles for en medarbejdergruppe.

Undervejs introduceres deltagerne til enkle metoder, der gør det muligt at "tage naturen med sig" i hverdagen – med korte pauser, åndedrætsfokus, opmærksomhed på lys, lyd og bevægelse.

Efter forløbet

Når forløbet afsluttes, modtager I konkrete redskaber og forslag til, hvordan naturbaserede pauser kan integreres permanent i jeres daglige rutiner og fysiske rammer.

Målet er ikke blot et øjebliks ro, men en ny vane: at bruge naturen som et aktivt redskab til trivsel og forebyggelse af stress.

Lyder det som noget for dig og dine kolleger?

Klar til din pause?